Vejret

Russisk vinter varer 4-6 maaneder afhaengigt af regionen. I Moskva kan temperaturen falde til -30 grader, i Sibirien til -50 grader. Men russere klager ikke over kulden som danskere — de klaeder sig paa. Sjapka (pelshue), sjarf (toerklaede) og varezjki (vanter) er obligatoriske. Udtrykket moroz i solntse — den tsjudesnyj (frost og sol — en vidunderlig dag) fra Pushkin fanger den russiske holdning: vinteren er ikke fjenden, men en del af livet. Danskere fryser ved -5 grader; russere begynder at noejes med en tyndere jakke.

For russere er sne (sneg) en integreret del af identiteten. Nytaar fejres med sne, og Ded Moroz (russisk julemand) ankommer altid i snevejr. Snegurotsjka (Snejurotchka — snepigen) er hans barnebarn og hjaelper, en karakter uden dansk parallel. Sne har sin egen poesi paa russisk: snegopad (snefald), metel (snestorm), vjuga (fygning), purga (kraftig snestorm). Hvert ord beskriver en anden type sne — praecis som inuitters mange ord for sne, bare mere poetisk.

Russiske aarstider er ekstreme, og det paavirker humoeret. Foraaret (vesna) er en eksplosion af glaede efter maaneder med graat vejr — alle smiler mere. Sommeren (leto) er intens og kort, brugt paa datsja, strande og rejser. Efteraaret (osen) er melankolsk — osenjaja chandra (efteraarsdepression) er et anerkendt begreb. Dansk efteraarsferie har ingen parallel i Rusland; i stedet er der babje leto (kvindesommer — Indian summer) i september, en kort varmeperiode der fejres som en gave.